Industriel filtrering og separering af procesvæsker

Hos BELKI producerer og leverer vi udstyr til separering og filtrering af procesvæsker. Vi fremstiller en bred vifte af standard produkter såvel som skræddersyede løsninger, som altid er lavet i rustfrit stål.

BELKIs filtreringsudstyr benyttes hovedsageligt i bearbejdningsindustrien, bilindustrien, luftfartsindustrien og relaterede industrier. Vores teknologi bruges til at filtrere procesvæsker såsom kølesmørevæsker, skæreolier, vaskevand og industrielt spildevand. Filtreringsudstyret anvendes typisk i produktionsvirksomheder som anvender bearbejdningsmaskiner, såsom CNC dreje-/fræsemaskiner og slibemaskiner. BELKIs filtreringsudstyr sikrer effektiv separering og filtrering af bl.a. lækolier, alu- plast- og metalspåner fra procesvæskerne, desuden reduceres risikoen for bakterieangreb ved at lækolie på overfladen bortsepareres.


Miljørigtigt og levetidsforlængende filtreringsudstyr

Hos BELKI producerer vi mange typer filtreringsudstyr, som er med til at forlænge levetiden på procesvæskerne og dermed skåne miljøet for unødig belastning.

Vores mest kendte produkt er vores olieseparator, som har eksisteret i mere end 30 år og er fast inventar på mange maskinfabrikker verden over. Derudover har vi mange andre typer af filtreringsudstyr, som du kan se nedenfor.

 



Vi adskiller os fra resten af filtreringsbranchen

Hos BELKI er vi en innovativ spiller i filtreringsbranchen. Hver dag går vi på arbejde for at udtænke, konstruere og udvikle nye løsninger, så vi kan tilbyde noget af det bedste filtreringsudstyr til vores kunder. Vi lægger vægt på fleksibilitet og kundetilpassede løsninger. Hos os kan du derfor både få standardløsninger og løsninger, som er tilpasset lige netop dine behov og ønsker.


Vores produktprogram er modulært opbygget og kan derfor sammensættes på utallige måder. Dermed kan den rette løsning til den konkrete udfordring altid kan findes. Vi står klar til at bistå dig med alle størrelser projekter, samt projektering og service inden for filtreringsbranchen.

BELKI centralanlæg


Skrabeværk

Kompetent partner på filtreringsområdet siden 1989

Vores arbejde er forankret i mange års erfaring med filtrering og separering af procesvæsker. Vi er en familiejet virksomhed med en stærk kultur, og vi har i mange år haft ry for at være en kvalitetsbevidst og troværdig samarbejdspartner.


Udover vores danske selskab har vi datterselskaber i Tyskland og USA og er repræsenteret af mange partnerfirmaer i hele Europa. Du kan også møde os på forskellige messer rundt om i Europa.


BELKI Check System – vores bidrag til Industri 4.0

Vores produktsortiment er vokset med årene, og over en årrække har vi arbejdet på at forbedre og videreudvikle vores bidrag til filtreringsbranchen – et bidrag til "Industri 4.0" som vi kalder BELKI Check System.


BELKI Check Systemet kan automatisk måle og justere koncentrationen i kølesmøremiddelemulsionen, uden at det kræver nogen form for handling fra operatøren. Med systemet kan du samtidig overvåge og logge en lang række væskeparametre, såsom pH-værdi, vandforbrug, temperatur og ledningsevne.

BELKI Check System


Udstyr til separering og filtrering af industrielle procesvæsker

BELKIs produktsortiment er bredt og udvides løbende med nye, effektive produkter, som alle er fremstillet i rustfrit stål. Vores standardprodukter til filtrering og separering af procesvæsker er:

  • BELKI Smart Unit - den mobile kombination af båndfilter, olieseparation og magnetisk finfiltrering
  • BELKI Filteranlæg (BFA) - modulært opbygget filteranlæg til filtrering af kølesmøremidler
  • Båndfilter – til filtrering af slibevæsker, kølesmørevæsker og affedningsmidler fra bearbejdningsmaskiner og centralanlæg
  • Olieseparator - separering af lækolie fra forskellige procesvæsker såsom vaskevæsker, affedtervæsker og kølesmørevæsker
  • Magnetfilter – til magnetisk finfiltrering af procesvæsker, der f.eks. indeholder partikler fra støbejernsbearbejdning eller slibning
  • Inline magnetfilter (Ultra Mag) – til magnetisk finfiltrering af faste stoffer og ferritiske partikler fra procesvæsker i den spåntagende industri
  • Papirbåndfilter – et simpelt og driftsikkert filter til filtrering af procesvæsker
  • BELKI Check System - automatisk måling og justering af koncentrationen i kølesmøremiddelemulsionen
  • Centralanlæg - kundetilpasset by-pass eller full-flow filteranlæg, som er modulopbygget af vores produkter og som indeholder flere filtreringstrin
  • Hydrocyklon – til separation af slibevæsker
  • Båndskimmer - til fjernelse af overfladeolie fra affedtningsbade eller kølesmøremidler med små overflader
  • Filterpapir – forskellige typer til båndfiltre og filteranlæg
  • Pumper - bl.a. til fjernelse af flydende spåner fra overfladen